Vedtægter


Vedtægter for Støtteforening for Sinding-Ørre Midtpunkt

§1. Foreningens navn:
Stk. 1.  Støtteforening for Sinding-Ørre Midtpunkt.

§2. Formål: 
Stk .1. Opbakning til Sinding-Ørre Midtpunkt, som en velfungerende og attraktiv kommunal Institution. 
Stk. 2. At udbrede kendskabet til Sinding-Ørre´s tilbud af dagpleje, børnehave, fritidshjem samt skolen, udover disses naturlige virkeområde. 
Stk.3. At arbejde positivt for Sinding-Ørre Midtpunkt, som et naturligt aktivitets- og samlingssted for lokalbefolkningen. 

§3. Medlemmer.
Stk. 1. Støtteforeningen er upolitisk. Alle interesserede kan optages som medlem. 

§4. Bestyrelse.

Stk. 1. Foreningen ledes af en bestyrelse, der består af fem medlemmer og to suppleanter.

Stk.2. Bestyrelsen konstituerer sig selv, med formand, næstformand, sekretær og kasserer og fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk.3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst tre er til stede.

Stk. 4. Bestyrelsens medlemmer vælges for to år ad gangen på generalforsamlingen. Skiftevis henholdsvis to og tre hvert andet år. Suppleanter vælges for to år.

Stk. 5. Bestyrelsens beslutninger føres til referat.

Stk. 6. Bestyrelsen godkender generalforsamlingens referat.


§5. Økonomi
Stk. 1.  Regnskabet afsluttes hvert år den 31/12 og fremlægges til godkendelse på den årlige generalforsamling i revideret stand.

Stk. 2.  Det er revisorens pligt mindst én gang i løbet af året at gennemgå regnskabet og bilag.

Stk. 3. Støtteforeningens midler indsættes på en konto i et pengeinstitut og administreres på forsvarlig vis af bestyrelsen.

Stk. 4. Midler kommer fra medlemskontingent, privatpersoner, aktiviteter bestyrelsen sætter i værk og bidrag fra andre foreninger eller fonde.

Stk. 5. Bestyrelsen kan alene bevillige midler til Midtpunktet efter ansøgning fra lederen af Midtpunktet.

§. 6.  Generalforsamling

Stk. 1.  Generalforsamlingen er øverst myndighed og indkaldes med mindst 14 dages varsel ved lokale opslag.

Stk. 2. Ordinær generalforsamling holdes hvert år inden udgangen af februar måned med følgende dagsorden: 

• 1) Valg af dirigent. 
• 2) Bestyrelsens beretning. 
• 3) Det reviderede regnskab fremlægges til godkendelse. 
• 4) Valg af bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant. 
• 5) Valg af revisor og 1 revisorsuppleant. 
• 6) Fastsættelse af næste års kontingent 
• 7) Indkomne forslag. 
• 8) Eventuelt. 

Stk. 3. Valg af bestyrelsesmedlemmer, jf. § 3, sker efter skriftlige forslag. De vælges for 2 år ad gangen - den første gang er 2 valgt for et år.

Stk. 4.  Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal udformes skriftligt og være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. 

Stk. 5. Afstemninger på generalforsamlingen foretages skriftligt, såfremt nogen af de tilstedeværende medlemmer måtte ønske det og ellers ved håndsoprækning, og alle beslutninger træffes ved simpelt flertal.

Stk. 6. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til de fremmødte medlemmers antal. 
Stk. 7. Ekstraordinær generalforsamling finder sted, når bestyrelsen finder anledning dertil, eller mindst 1/5 af medlemmerne skriftligt begærer herom. 

Stk. 8. Stemmeret på generalforsamlingen har medlemmer, der har betalt deres kontingent forud for generalforsamlingen. Der kan kun stemmes ved personligt fremmøde. 

Stk. 9. Ændring af vedtægterne kan kun ske på en generalforsamling, hvor 2/3 af de fremmødte stemmer for ændringen. Det skal fremgår af indkaldelsen til den pågældende generalforsamling, at der er forslag til ændringer, samt hvor disse er tilgængelige.  
  
§. 7. Foreningens opløsning.

Stk. 1.  Foreningen kan kun opløses nå 2/3 af de fremmødte medlemmer på en generalforsamling beslutter det.

Stk. 2. Ved foreningens opløsning tilfalder foreningens midler almennyttige formål i Sinding og Ørre lokalområde.

28.06.2012

Ingen kommentarer:

Send en kommentar