Om foreningen


En lille Institution med en stor betydning.

En ny forening har set dagens lys i Sinding-Ørre.


Vi er en gruppe forældre som er gået sammen om at starte Støtteforeningen for Sinding-Ørre Midtpunkt.

At have en aktiv skole og gode pasnings tilbud til Sinding-Ørres børn, tror vi på er vigtigt for vores område.

Vi mener det har høj prioritet, at også vi i Sinding-Ørre får gjort opmærksom på os selv, som et driftigt lokal samfund med en aktiv skole med høj faglighed og gode og trygge pasningstilbud til vores børn.
Med et sygehusbyggeri i baghaven og dermed nye arbejdspladser, mener vi, at tiden er til, at få sat fokus på de muligheder og tilbud vi har i netop vores område.

Alt dette taget i betragtning, håber vi på bred opbakning fra lokalbefolkningen til vores nye forening.

Meget kort er formålet med foreningen:

At bakke op om Sinding-Ørre Midtpunkt, som en velfungerende og attraktiv kommunal Institution. 

At udbrede kendskabet til Sinding-Ørre´s tilbud af dagpleje, børnehave, fritidshjem samt skolen, udover disses naturlige virkeområde. 

At arbejde positivt for Sinding-Ørre Midtpunkt, som et naturligt aktivitets- og samlingssted for lokalbefolkningen. 


Vi har allerede mange bolde kastet op i luften og nu er det et spørgsmål om at få dem grebet i den rigtige rækkefølge.
Hvis der er forældre, som har ønsker eller ideer til støtteforeningens arbejde, modtages de meget gerne.
Kontakt da en fra bestyrelsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar