Kom lad os brokke os...

Debatindlæg af Kurt Kleon Jeppesen

Kom, lad os brokke os synger vi - og mange synger med

Der er grund til at være taknemmelig. Når man hører mennesker udtale sig om dagplejetilbud, børnehaver, skoler og fritidsordninger, er det desværre ikke ret ofte taknemmeligheden, der er toneangivende. Ofte tales der om, hvordan de store besparelser har gjort pasningstilbud og den generelle standard utilfredsstillende.

Kom lad os brokke os , synger vi så. Og der er nok, der synger med. Men faktisk er der mange steder god grund til at være taknemmelig - fordi det alligevel lykkes at skabe en tryg, givende og sammenhængende ramme om vore børns liv. Jeg er sikker på, det ikke bare er i mit lokalsamfund, det er sådan. Jeg kan dårligt tro, at det kun er her i Ørre-Sinding, der er skabt en model, som fungerer på trods af de mange besparelser, som også har ramt her.

Det er guld værd at kunne aflevere sine børn i en børnehave og en skole, der fungerer. At kunne tage på arbejde i tryg forventning om, at engagerede og kærlige voksne vil gøre alt, hvad de kan for at give ens børn en god dag, indtil man henter dem igen. Det er sikkert ikke nogen selvfølge, men for mig er det en dagligt tilbagevendende tanke: Hvor er jeg glad for, det er de her mennesker, mine børn skal tilbringe dagen sammen med.

I Ørre-Sinding hænger hverdagen sammen for vore børn. I Midtpunktet, som er fællesbetegnelsen for skolen, Hvepsereden (daginstitutionen) og hallen, er der n samlet ramme for børnenes daglige liv, uden bratte overgange eller pludselige krav til omstilling. Der har i mange år været fælles bestyrelse for de forskellige enheder, og for et år siden blev der indført fælles ledelse i det daglige også. Det er både en gevinst i forhold til koordineringen og sammenhængen i dagligdagen, men naturligvis er det også en måde at effektivisere på, så der bliver varme hænder nok i arbejdet med børnene.

Tryghed og sammenhæng

Tryghed og sammenhæng er nøgleord i Midtpunktet. Og det begynder fra børnene er ganske små. Vore dagplejemødre og deres børn mødes en dag om ugen i et lokale i Hvepsereden, så børnene for længst er kendte med omgivelserne, når de skal begynde i børnehaven. Og det besvær andre familier kender til med skiftende gæstedagplejere, når der er ferie og sygdom, har man her løst ved, at børnene simpelthen kommer i gæstepleje i Hvepsereden, hvor der står kendte voksne ansigter og vante omgivelser klar til at tage imod.

Børnehave og fritidsordning ligger i kælderen af den samme bygning, som skolen har til huse i, legeplads og boldbane er fælles og det betyder, at alle ret hurtigt kender hinanden. Det er en kolossal hjælp, når børnene skal begynde i skolen. Oven i købet har de et lille års tid i forvejen gået i skole en formiddag om ugen sammen med en af pædagogerne, så der gøres mest muligt for at gøre overgangen glidende og aldeles smertefri. Det siger sig selv, at den tryghed, det giver, smitter direkte af på børnenes overskud til at lære.

Fordom afkræftet

Da jeg i sin tid gik på lærerseminariet fik jeg et ret uheldigt indtryk af undervisningen på små landsbyskoler, idet jeg var i praktik på et sted, hvor det mest gik ud på at slippe så nemt om ved alting som overhovedet muligt. Jeg troede fejlagtigt, at det nok tit var sådan, det var på små skoler at det var sådan et sted, hvor dovne, trætte lærere kunne slippe af sted med bare at lire den samme lektie af år efter år uden at bruge synderlig meget energi på det.

Jeg må sige, at jeg har fået den fordom voldsomt afkræftet af at have mine børn gående på Sinding Skole. Det er et fantastisk sted, synes jeg. De voldsomme besparelser har ikke fået bestyrelse, ledelse eller lærere til at give op, men har i stedet ført til kreative løsninger og helt nye måder at gøre ting på.

Vi har en flok unge, engagerede lærere, som nyder at være sammen med børnene og som strør om sig med energi og humør, så det er en fryd at opleve - både for børn og forældre. Det faglige og pædagogiske niveau er højt, og viljen til at møde enhver elev med passende udfordringer, der passer til netop ham og hende er eksemplarisk. Der arbejdes bevidst med forskellige læringsstile og med stor variation i undervisningsformer, og så er opmærksomheden på betydningen af sundhed og motion rigtig stor såvel på skolen som i Hvepsereden. Sinding Skole er en Ta pulsen skole, hvilket betyder at motion og bevægelse inddrages i fagene, så der også læres ved at bruge kroppen. Alle børn løber en eller to kilometer hver dag efter de første to lektioner, og der er tre ugentlige idrætstimer. Desuden er der tilbud om motorik som valgfag, hvor der er tid til ekstra opmærksomhed på motorik, bevægelse og balance for dem, der har lyst til det.

Hvepsereden er tilsvarende officiel Idrætsinstitution, hvor alle pædagoger er efteruddannede i, hvordan man får bevægelse og motion ind i dagligdagen. At hallen er bygget sammen med både skole og Hvepserede er naturligvis en stor fordel i den sammenhæng, men også den nærliggende byggelegeplads, Hvepsebyen, bruges flittigt af både skole og daginstitution. Her er der rig mulighed for at boltre sig og lære sig selv og sin verden at kende på en aktiv og konkret måde.

Læsebåndet

Som et nyt tiltag har skolen i dette skoleår indført et såkaldt læsebånd. Det går kort fortalt ud på, at alle børn læser 20 minutter hver morgen. For nybegyndere kan det i starten bestå i, at de i stedet får læst op i de 20 minutter, eller læser på en computer med et hjælpeprogram. Men der findes bøger i mange sværhedsgrader, så ret hurtigt kan alle sidde med deres egne bøger og øve sig i at læse.

Den daglige læsning bliver ofte fremhævet som uhyre vigtig for børnenes generelle indlæring, men enhver travl familie ved, hvor svært det kan være at få puttet 20 minutters læsning ind hver dag. Læsebåndet er derfor en god hjælp til, at børnene får læst nok og så er det i øvrigt en dejlig stille og rolig start på skoledagen.

Efter læsebåndet synges der hver dag morgensang på gangen. Det giver glæde, energi og fællesskab at synge, og jeg er personligt meget glad for, at mine børns skole også vægter musikken højt. Både med denne daglige sang, men også med obligatoriske musiktimer på alle årgange.

Der er faktisk rigtig meget at være taknemmelig for. Det er nærliggende at blive sortseer af al den megen snak om nedskæringer og besparelser, men man kan også vælge at gøre som humlebien, der bare flyver videre, selv om det ikke burde kunne lade sig gøre. Jeg har indtryk af, at det en særdeles heldig samling humlebier, der har skabt og dagligt skaber det Midtpunkt, som er en god og tryg ramme for vore børns dagligdag.

Jeg håber inderligt, de bliver ved med at flyve.